Tendro
Bliv testkommune
Tendro Ground G1

Selvkørende fjernelse af ukrudt i fliserne.

Uden gift. Uden ild.

Robotten finder ukrudtet i fugerne, kører selv hen til det og varmebehandler kun planten.

Robottens kamera: grønne rammer om planter i fugerne mellem fliserne
Robottens eget kamera. Hver grøn ramme er en plante, den har fundet.
Problemet

Timerne går til fugerne

Siden 1. januar 2024 må langsomt nedbrydelige sprøjtemidler, fx glyphosat, ikke bruges på befæstede arealer.

Grunden er grundvandet: på fliser og grus er der ingen jord, der binder giften. Tilbage er håndkraft, børster, flamme og hedvand. Maskiner er hurtige på store flader; det er fugerne, hjørnerne og timerne, der koster.

Sådan virker den

Tre trin

1

Finder ukrudtet

Kamera og kunstig intelligens på selve robotten finder planterne i fugerne.

2

Kører hen

Laserscanner og afstandssensorer hele vejen rundt, så den ikke kører ind i ting.

3

Varmer planten

En varm spids ned i fugen, kun på planten. Ingen gift og ingen åben flamme.

Den bliver bedre for hver kørsel

Hver kørsel giver nye billeder, så robotten bliver bedre til at genkende ukrudt. Den er lavet til gentagne behandlinger, ligesom jeres hold i dag: en plante, der stadig er grøn, bliver behandlet igen.

Billede fra en kørsel, hvor ukrudtet i fugerne er markeret med blåt
Ukrudtet markeret i et billede fra en kørsel.
Hvor langt er vi

Ærligt: det vi har set, og det vi ikke har

Set

  • 33 planter fundet, kørt hen til og varmebehandlet af robotten selv, 3 minutter hver (oktober 2026, egen gård, fliser)
  • I 24 af 31 behandlinger med billede ramte spidsen plantens midte
  • Synlig skade på planterne samme dag

Ikke set endnu

  • Hvor mange planter der dør efter én eller flere behandlinger, i stor skala
  • Andre belægninger end fliser: grus, chaussésten og andet
  • Kørsel uden en person i nærheden
  • Fart: i dag 5–6 planter i timen, alt medregnet
Testkommuner 2027

Vær med til at forme den

Jeg søger 2–3 kommuner, der vil teste robotten på deres egne arealer i 2027.

Gratis prøveperiode

Robotten arbejder på ét af jeres arealer i sæsonen 2027.

Betalt sæson, kun hvis det virker

Derefter en betalt sæson, kun hvis robotten lever op til de kriterier, vi aftaler sammen.

Med en person til stede

Under testen er der altid en person ved robotten.

Tilmelding

Skriv jer på listen

Det er uforpligtende. Jeg kontakter jer, og vi aftaler sammen, hvor og hvordan en test kunne foregå.

I er også velkomne til bare at ringe.